Fredag den 13. juni var der afslutning for Gul planet. Både for de børn vi siger farvel til, og få de der tager et år mere på Gul planet. Som altid er det en stort anlagt fest, som børnene glæder sig til i lang tid, og overraskelserne står i kø, ligesom sommerfuglene i maven.
Turen gik til Rønninge naturlegeplads, hvor der både med højtidelig stemning blev delt diplomer og roser ud, men også leget, spist is, pølser og slik. Afslutningen er en dag, som både for børn og personale er både trist og glad. Trist fordi vi skal sige farvel til børn vi har kendt i flere år, men også glad fordi børnene glæder sig til alt det nye der skal ske. Dagen sluttede af med et kæmpe sønderjysk kaffebord sammen med alle forældrene.








