Orange Planet

MUNKEBO

Dorte Skriver

Pædagogisk leder
djo@kerteminde.dk
Tlf. 20 34 76 92

Velkommen til Orange Planet

Vi vil gerne byde velkommen til daginstitution Mælkevejen, Ressourcehuset Den Orange Planet. Mælkevejens Orange Planet, Distrikt Langeskov er organiseret under Distriktslederen, herunder Den Pædagogiske leder, som en del af distriktets dagtilbud.

Vi er et ressourcehus der modtager børn i alderen 0-6 år. Vi er et behandlingstilbud, hvilket vil sige at børnene visiteres til børnehaven. Ressourcehuset er opdelt i 3 stuer, Pluto, Mars og Merkur. I huset vil I kunne møde både pædagoger, pædagogiske assistenter og PAU studerende. Desuden har vi faste fysio- og ergoterapeut i huset. Vi har løbende sparring med PPR i Kerteminde kommune, som består af audiologopæd, psykolog og terapeuter.

I Orange Planet, tager vi udgangspunkt i neuropædagogik og neuroaffektiv udviklingspsykologi for at styrke børns trivsel og udvikling gennem nærvær og leg. Det faste personale uddannes i at forstå hjernens sanse-, føle- og tænkeniveauer, for at tilpasse indsatsen, regulere følelser og understøtte barnets nærmeste udviklingszone.

I vores hus har vi forskellige små rum, hvor vi har mulighed for at dele børnene op i mindre grupper. Vi deler børnene op, efter deres udviklingsniveau, så de har de bedste forudsætninger for læring og udvikling. Vi har et motorikrum og mindre rum på hver stue, hvor der er plads til ro, fordybelse og sansestimuli.

Dagligdagens opbygning tilpasses efter det enkeltes barn behov. Hvert barn har sin faste base på den enkelte stue. Åbningstiderne i Orange Planet er fleksible, i forhold til barnets pasningsbehov.

Vi lykkes når barnet i deres hverdag oplever tryghed, trivsel, nærvær, glæde og gennem leg og læring har en oplevelse af mestring.

Download hele vores folder på knappen herunder.

Dagligdagens opbygning

  • Kl. 07.00
    Orange Planet åbner
  • Kl. 07.00-09.00
    Aktiviteter med udgangspunkt i det enkeltes barns ugeskema

  • Kl. 09.00-09.30
    Formiddagsmad på stuerne

  • Kl. 09.30-11.00
    Aktiviteter med udgangspunkt i det enkeltes barns ugeskema

  • Kl. 11.00-11.30
    Middagsmad

  • Kl. 11.30-14.00
    Hvile/sove/stille aktivitetsstund, legeplads afhængigt af det enkelte barns behov

  • Kl. 14.00-14.15
    Eftermiddagsmad på stuerne
  • Kl. 14.15-15.45
    Aktiviteter med udgangspunkt i det enkeltes barns ugeskema
  • Kl. 15.45
    Tak for i dag – Orange Planet lukker